Business i Mariagerfjord: Erhvervsvenlighed, rekruttering og nye udviklingsspor

AfNyheder om business

September 2026 blev præget af et markant løft i Mariagerfjord Kommunes placering i Dansk Industris måling af lokal erhvervsvenlighed. Kommunen rykkede 28 pladser frem til en samlet 20.-plads blandt landets kommuner og blev samtidig nummer to i Nordjylland. Fremgangen blev ledsaget af konkrete oplysninger om virksomhedernes vurderinger, kommunens erhvervsservice og den fortsatte diskussion af sagsbehandlingstider for erhvervslivet.

Kort overblik

Det mest markante erhvervspunkt i september var offentliggørelsen af Dansk Industris undersøgelse Lokal Erhvervsvenlighed 2026. Her placerede Mariagerfjord Kommune sig på 20.-pladsen efter en fremgang på 28 placeringer. Det var kommunens bedste placering i målingen, og fremgangen var den største i Nordjylland. Resultatet gav et aktuelt billede af, hvordan lokale virksomheder vurderede rammerne for at drive virksomhed i kommunen.

I undersøgelsen deltog 74 virksomheder fra Mariagerfjord Kommune. Deres besvarelser dækkede mindst 3.089 arbejdspladser, hvilket svarede til 20 procent af den private beskæftigelse i kommunen. Tallene gjorde undersøgelsen relevant for en betydelig del af det lokale arbejdsmarked, selv om den ikke omfattede alle virksomheder eller alle brancher i kommunen.

September bød også på en opdatering af Mariagerfjord Kommunes erhvervsteam. Teamet beskrev sin opgave som at hjælpe virksomheder med love, regler og nødvendige tilladelser i forbindelse med blandt andet nybyggeri, flytning, udvidelse og etablering af virksomheder. For lokale virksomheder havde denne funktion betydning, fordi kommunal vejledning indgik i de tidlige faser af investeringer og ændringer i produktion eller drift.

Erhvervsranglisten gav kommunen et løft

Dansk Industris måling viste, at Mariagerfjord Kommune i september blev placeret som nummer 20 blandt landets mest erhvervsvenlige kommuner. Kommunen rykkede dermed fra en placering i den lavere del af ranglisten til en plads blandt de 20 øverste. Resultatet blev fremhævet af både Mariagerfjord Kommune og DI Nordjylland som kommunens bedste placering nogensinde i målingen.

Fremgangen havde lokal betydning, fordi erhvervsvenlighedsmålinger blandt andet blev brugt til at vurdere virksomhedernes oplevelse af kommunens service og rammevilkår. En højere placering ændrede ikke i sig selv sagsgange, skatter eller adgang til arbejdskraft, men den gav kommunen et sammenligneligt pejlemærke for, hvordan virksomhederne vurderede kontakten med den kommunale organisation og vilkårene for at investere og udvikle sig.

DI Nordjylland oplyste, at Mariagerfjord Kommune stod for den største fremgang i regionen. Kommunen blev samtidig den næstbedst placerede nordjyske kommune i årets måling. Den regionale placering gjorde resultatet relevant for konkurrencen om virksomheder, investeringer og arbejdspladser, fordi virksomheder ofte sammenlignede kommuner inden for samme geografiske arbejdsmarkedsområde.

Resultatet skulle dog ses sammen med de områder, hvor der fortsat var udfordringer. Den registrerede behandlingstid i erhvervsrelaterede sager blev opgjort til 101,5 dage i Mariagerfjord Kommune, mens den korteste registrerede behandlingstid blandt de nævnte kommuner var 33,2 dage i Thisted. Oplysningen viste, at en god samlet placering ikke fjernede behovet for at arbejde med hurtigere og mere forudsigelige sagsforløb.

Virksomhedernes svar satte tal på erhvervslivet

De 74 deltagende virksomheder udgjorde undersøgelsens lokale datagrundlag. At besvarelserne repræsenterede mindst 3.089 arbejdspladser, gav resultaterne vægt i vurderingen af den private beskæftigelse. Samtidig var der tale om en spørgeskemaundersøgelse blandt et udsnit af erhvervslivet, og tallene kunne derfor ikke læses som en fuldstændig måling af samtlige virksomheders erfaringer i Mariagerfjord Kommune.

Virksomhedernes vurderinger var særligt relevante i en kommune med både industri, produktion, handel, service og mindre lokale virksomheder. Når virksomheder vurderede kommunens erhvervsservice, havde det direkte sammenhæng med deres muligheder for at afklare byggeri, udvidelser, tilladelser og andre myndighedskrav. Den kommunale indsats på disse områder kunne derfor få betydning for, hvor hurtigt en virksomhed kunne gå fra idé til investering eller drift.

Målingen gav også et grundlag for at skelne mellem kommunens samlede omdømme og konkrete administrative forhold. Den høje placering viste en positiv samlet vurdering, mens behandlingstiden på 101,5 dage pegede på et forhold, som kunne have praktisk betydning for virksomheder med tidsafhængige bygge- eller udvidelsesplaner. For erhvervslivet var det derfor ikke nok at se på ranglisten alene; også de enkelte delresultater var væsentlige.

Septemberresultatet kunne samtidig bruges som referencepunkt i kommunens videre dialog med virksomhederne. Når en stor gruppe lokale arbejdspladser var repræsenteret i besvarelserne, havde kommunen et mere konkret grundlag for at drøfte, hvilke dele af erhvervsservicen der fungerede, og hvor virksomhederne oplevede behov for forbedringer. Det var især relevant i forbindelse med tilladelser, planlægning og koordinering mellem kommune og virksomhed.

Erhvervsteamet var kommunens indgang for virksomheder

Mariagerfjord Kommune opdaterede i september oplysningerne om kommunens erhvervsteam. Teamets opgave var at hjælpe virksomheder med at finde rundt i love og regler og med at få de nødvendige tilladelser på plads. Det gjaldt blandt andet virksomheder, der ville bygge nyt, flytte, udvide eller starte en ny virksomhed i kommunen.

En samlet erhvervsindgang havde praktisk betydning for virksomheder, der skulle koordinere flere myndighedskrav på samme tid. Ved bygge- og udvidelsesprojekter kunne der være behov for afklaringer om planforhold, byggetilladelser, miljø, trafik eller andre kommunale forhold. Et erhvervsteam kunne ikke erstatte de formelle afgørelser, men kunne hjælpe virksomheden med at identificere relevante processer og kontaktpunkter.

Oplysningerne om erhvervsteamet blev offentliggjort i en måned, hvor kommunens erhvervsvenlighed blev diskuteret på baggrund af DI-målingen. Sammenhængen mellem servicefunktionen og måleresultatet var ikke dokumenteret som en direkte årsagssammenhæng, men erhvervsteamets funktion illustrerede, hvilke konkrete kontaktflader virksomhederne mødte i kommunen, når de ville investere eller ændre deres aktiviteter.

For lokale virksomheder var forudsigelighed central. En virksomhed, der planlagde nybyggeri eller en produktionsudvidelse, havde behov for at kende krav, ansvar og forventet forløb. Derfor havde både tilgængelig vejledning og behandlingstid betydning for den samlede oplevelse af kommunens erhvervsservice. September satte netop denne balance mellem god dialog og effektiv myndighedsbehandling på dagsordenen.

Arbejdsmarkedet viste efterspørgsel efter forskellige kompetencer

De registrerede stillingsopslag i september viste efterspørgsel efter arbejdskraft på tværs af flere dele af Mariagerfjord Kommunes erhvervsliv. Der blev blandt andet annonceret efter produktionsmedarbejdere til pakkeri hos GMPack ApS i Hadsund, automatiktekniker eller elektriker hos Ren Forsyning Mariagerfjord samt servicetekniker hos Ecoteck A/S. Opslagene pegede på både produktions-, forsynings- og tekniske funktioner.

Der var også stillinger inden for hotel, transport og distribution. Hotel Postgården i Mariager søgte en tjener, mens der blev annonceret efter omdelere i Hadsund og Hobro. Disse opslag viste, at arbejdsmarkedet ikke alene var knyttet til industrien, men også omfattede service, logistik og lokal distribution. For virksomhederne var adgangen til medarbejdere på forskellige uddannelses- og erfaringsniveauer en del af de rammevilkår, der påvirkede den daglige drift.

  • GMPack ApS søgte produktionsmedarbejder til pakkeri med dag- og aftenvagter.
  • Ren Forsyning Mariagerfjord søgte automatiktekniker eller elektriker.
  • Ecoteck A/S søgte servicetekniker til Jylland.
  • Hotel Postgården i Mariager søgte tjener.
  • Der blev annonceret efter omdelere i både Hadsund og Hobro.

Stillingsopslagene dokumenterede konkrete rekrutteringsbehov, men de gav ikke et samlet billede af kommunens beskæftigelse eller ledighed. De viste heller ikke, om stillingerne senere blev besat. Deres betydning lå derfor først og fremmest i, at de viste, hvilke funktioner lokale virksomheder og arbejdspladser søgte i september, og hvilke kompetencer der var efterspørgsel efter på det tidspunkt.

Fremtidens Mariagerfjord blev drøftet lokalt

Ved udgangen af september blev borgernes bud på fremtidens Mariagerfjord omtalt i lokalområdet. Visionen tog udgangspunkt i fjorden og naturen, stærke lokalsamfund, mennesker med virkelyst og et solidt erhvervsliv. Selve visionsarbejdet var bredere end erhvervspolitik, men erhvervslivet indgik som en del af kommunens samlede fortælling om fremtidig udvikling.

For virksomheder havde en lokal vision betydning, fordi den kunne danne ramme for prioriteringer inden for bosætning, infrastruktur, uddannelse, turisme og arealanvendelse. Hvis kommunen ville tiltrække og fastholde arbejdskraft, skulle erhvervslivets behov ses sammen med udviklingen af lokalsamfundene. Virksomheder var afhængige af, at medarbejdere kunne bo, transportere sig og få adgang til service i kommunen.

At fjorden og naturen blev fremhævet, havde også relevans for lokale erhverv med tilknytning til turisme, oplevelser, handel og fødevarer. Mariager, Hobro, Hadsund og de øvrige lokalsamfund havde forskellige erhvervsmæssige profiler, og en samlet vision skulle derfor rumme både byområder, landdistrikter og virksomheder med forskellige markeder. I september blev dette arbejde præsenteret som en del af kommunens videre udvikling.

Visionen kunne ikke i sig selv opgøre effekter for virksomheder eller arbejdspladser. Den viste derimod, hvilke lokale kvaliteter der blev lagt vægt på i den langsigtede samtale om Mariagerfjord Kommunes udvikling. Sammen med erhvervsranglistens konkrete måling og oplysningerne om erhvervsteamet gav det et billede af en kommune, der både arbejdede med sin strategiske retning og med den daglige kontakt til virksomheder.

September pegede på både styrker og opgaver

September 2026 gav Mariagerfjord Kommune en stærk placering i DI’s erhvervsvenlighedsmåling. Fremgangen på 28 pladser og 20.-pladsen nationalt var et tydeligt positivt resultat, som var baseret på svar fra virksomheder med mindst 3.089 arbejdspladser. Det gjorde målingen til månedens vigtigste erhvervspolitiske begivenhed i kommunen.

Samtidig viste oplysningerne om 101,5 dages registreret behandlingstid, at der fortsat var et konkret administrativt forbedringspunkt. For virksomheder med planlagte investeringer kunne sagsbehandlingstiden få betydning for tidsplaner og kapitalbinding. Den dobbelte virkelighed—en højere samlet vurdering og en lang registreret behandlingstid—var central for en nøgtern vurdering af kommunens erhvervsforhold.

Kommunens erhvervsteam, de konkrete rekrutteringsopslag og visionsarbejdet supplerede ranglisten med eksempler fra den lokale hverdag. De viste henholdsvis, hvordan virksomheder kunne få vejledning, hvilke kompetencer der blev efterspurgt, og hvordan kommunen beskrev sin langsigtede udvikling. Tilsammen gav punkterne et mere nuanceret billede end en enkelt placering på en rangliste.

For erhvervslivet i Mariagerfjord Kommune blev september derfor en måned med et dokumenteret løft i den eksterne vurdering, men også med opgaver, der fortsat handlede om sagsbehandling, rekruttering og sammenhængen mellem erhvervsudvikling og attraktive lokalsamfund.

Kilder

Lignende indlæg